Viser opslag med etiketten Klemens. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klemens. Vis alle opslag

19. august 2012

For godt til skrot

Vi var forbi min svigerfars ejendom igår. Alle de gamle biler og maskiner var blevet afhentet til skrot og det hele så meget mere åbent og frit ud. Nu er der så blevet plads til at kigge lidt længere ind i krogene og i en gammel hestebås stod en gammel rusten trehjulet cykel. Den er MEGET rusten, baghjulene sad fast og gummiet mangler på det ene hjul, meeen jeg så en mulighed.

Klemens har en løbecykel, men jeg vil så gerne have en trehjulet til ham. Han har jo haft fødselsdag, så der er ingen god undskyldning for at købe en... Mon ikke denne kan bliver helt fin med en rest maling fra garagen? Kæresten fandt et par nye hjul, som sikkert godt kan bruges også.

Idag hjalp Klemens mig med at skille cyklen ad og skrælle malingen af. Jeg fik selvfølgelig lige knækket et par bolte, men jeg tror stadig på at den kan blive helt fin.

6. august 2012

Nabosmølfer

Klemens havde lidt fødselsdagspenge tilbage og da vi kiggede på legetøj i A-Z sagde han at han gerne ville have et smølfehus.

Det blev pakket ud med det samme vi kom ud i bilen og da vi kom hjem flyttede Guitarsmølf ind.
Jeg havde så regnet med at vi kunne aflevere Bedstemors smølfehus tilbage, men nej: Det er jo nabosmølfer!

De to huse er ens udover farverne selvom de er produceret med 30 år imellem. I låget på dem begge står der Peyo '78. Min favorit er det gamle hvide hus, det nye er lidt for unaturligt i farven.

27. juli 2012

Solbær

Klemens har hjulpet mig med at plukke solbær. Der var ikke mange. En del var spist af fugle og samtidig er planten ikke særlig stor endnu. Jeg købte den sidste år til plantemarked i Rhododendronparken i Brønderslev.

Samtidig snuppede vi lige et par jordbær fra en remonterende sort, jeg har i en potte på terrassen. Mums!

Dejligt med sommer...

26. juli 2012

Camping hos Bedstemor og Bedstefar

De sidste tog dage har vi tilbragt hos mine forældre. Klemens har aldrig tid nok til at lege udenfor, når vi er på besøg og han vil også rigtig gerne sove derude. Derfor havde vi aftalt at vi kunne tage på camping hos Bedstemor og Bedstefar; altså sove i deres campingvogn i deres have. Da vejudsigten lovede udevejr tog vi afsted.
Børnene legede i en stor dynge sand (som måske kommer i en sandkasse senere), på terrassen og i haven. Og så selvfølgelig i campingvognen, som var det et ekstra legehus.

Så sej (med munden fuld af småkager)

Der var lækker grillmad med salat fra køkkenhaven begge dage, samt kage og andre snacks.

Klemens ville ikke sove, men sad og råhyggede i forteltet med de voksne til kl 24. ... så faldt han ellers også i søvn efter Bedste havde sunget en halv vuggevise.


Ahh... nogle dejlige dage med masser af sol.


Min mor forsøgte også at lære mig at hækle, men det tåler vidst ikke fremvisning.

22. juli 2012

Så kom vi rigtig på landet

Min svigerfar ejer en lille ejendom som har stået tom længe. Markvejen er groet helt til og traktorer og gamle biler gemmer sig bag bygningerne. Det er et større projekt at få det hele ryddet op, men vi tager det lidt af gangen. Idag havde vi alle fri og mødtes til en arbejdsdag på ejendommen.

Klemens kom i sin nye kedeldragt og var SÅ klar!

Der kom liv i en gammel traktor og biler og maskiner blev trukket fri af det høje græs, så de kan blive gjort klar til skrot.

Græsset blev klippet og det begynder så småt at virke mindre utilnærmeligt. Børnene fik ture på havetraktor og traktor og nød at gå på opdagelse i bygningerne.

Juliane er virkelig blevet en lille nysgerrig én, der også skal have en finger med i spillet og ikke vil snydes for at opleve noget.


Nu fik I også ansigt på kæresten, som hedder Kasper. Jeg har holdt ham anonym, fordi han ikke har virket så entusiastisk omkring min blog, men igår sagde han lidt fornærmet "hvorfor da det?" Så han er hermed præsenteret.

21. juli 2012

På stranden

Idag var vi på stranden. Dvs. vi tog til Tversted Marked og blev derefter enige om at få en is på stranden. Så kom strømper og bukser af og Klemens fik sig en soppetur i vandkanten. Da vi kørte hjemmefra, var der en kølig vind, men den forsvandt og solen varmede dejligt.

Isen var selvfølgelig fra det blå ishus og Juliane delte med mor, mens Klemens fik sin egen med guf (op til begge ører)

Nam nam! Intet må gå til spilde, så den lille tunge var på overarbejde.

Så blev det alligevel sommer!



19. juli 2012

Nyt værelse

Idag har jeg fået byttet om på tingene i to værelser, så Klemens' sager kom ind på et større værelse, som han skal dele med Juliane. Hun har hidtil haft sine ting i stuen og sovet hos os. Det værelse de nu har fået, har kun været brugt til opbevaring og var blevet en ordentlig omgang rod...

Klemens var med til at pakke sit værelse ned og syntes bare det hele var fedt. Da det nye værelse endelig var ryddet, dansede han rundt derinde og nød den ekstra plads.


Jeg var spændt på at se om han kunne falde i søvn derinde, men nu sover han sødt.

Nu er der ryddet op og tingene er fint pakket, så jeg kan have plads til at sidde med min symaskine, selvom tingene er kommet på et mindre værelse.
Jeg er ret træt af indgangen til børnenes værelse... Nogle gode forslag til at gøre den mere spændende/hyggelig?

2. juli 2012

Søndagens aktiviteter

Igår tog Klemens og jeg i Fårup Sommerland med Bedstemor, Bedstefar, Moster, onkler, tanter og kusiner (13 ialt). Vi vågnede til regn i stride strømme, men heldigvis stoppede det lige før vi blev hentet. Far og lillesøster skulle nemlig bruge bilen så de kunne komme til jubilæum hos den anden Bedstefars kone. Hun har været dagplejemor i 25 år!
Vi startede i miniland, hvor der blev kørt safaritur, mariehøner, karrussel og racerbiler.
Racerbilerne var simpelthen et hit, og da Klemens og kusinen fandt dyt-hornet i lastbilen blev det endnu sjovere.
Jeg fik ikke taget billeder af alt det han prøvede da det meste kun var ifølge med voksen (=undertegnede). Onkel var dog behjælpelig med billeder til hest (kommer senere).
Og så var der desuden grill-bufet i Loen, nam-nam.
Lige før vi tog hjem fik Klemens kørekort fra trafikskolen på trods af mange buler og utallige motorstop.

En super hyggelig dag og det blev kun bedre af at få at vide at far og lillesøster havde hygget sig mindst ligeså meget.

De havde fået kæmpe frokostbord fra Slagteren Suensonsvej. Samme sted var lejet en soft-ice maskine som især Juliane syntes godt om. Og så havde de endda rester med hjem, så jeg kunne nyde smørebrød med lækkert pålæg til middag idag.

24. juni 2012

Fødselsdagsgaverne

Her er de gaver Klemens fik samlet sig sammen forrige weekend:
Den super seje smølf der spiller elguitar,
fodboldmål,

 farver,
 og en vandkande, så han kan vande sine blomster.

 Puslespil (Cars er næsten for nemt. Han har allerede samlet det rigtig mange gange). Dem fra Educa er i træ og rigtig lækker kvalitet, med flotte billeder.


Traktor med vogn,

 minitraktor med udstyr og bondegårdsdyr.

 Schleich dyr (forhåbentlig starten på en flot samling),

  lægesæt,

stor gravemaskine til sandkassen...

og så lidt tøj.

=> En meget glad 3-årig.

16. juni 2012

Klemens' fødselsdag

Så blev min dejlige lille dreng 3 år. Dagen startede med gaver i sengen. Og det var den mindste, der gav størst jubel; en lille smølf med guitar. Den kom med rundt resten af dagen.

Selvom der var hjemmebagte fødselsdagsboller til morgenmad, valgte fødselaren havregryn med mælk på...
Og så fik jeg lavet et par smølfeansigter til de kager jeg havde bagt til når dagplejen kom forbi. Det var en rigtig dejlig fødselsdag, hvor børnene bare tumlede rundt og havde det sjovt.

Til aftenskaffen var der lagkage. Her er den smølfetopper jeg fik malet og senere monteret. (Note: brug bagepapir til underlag, da den hang fast i tallerkenen. Ups!)
Til sidst skulle der lige pustes lys ud, så det kunne blive en rigtig fødselsdag.

Efter en lang og god dag havde jeg en meget træt dreng, der rigtig gerne ville have sin sut og i seng. Nu skal vi have en stille dag imorgen og så kommer det store familie-ryk-ind søndag. Dvs. der skal bages noget mere og så bliver der ganske sikkert en masse gaver at vise frem.

I løbet af dagen fik jeg taget billeder med to forskellige kameraer og min mobil (fyldt kort og tomt batteri), så det har været omfattende at stykke sammen.