Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

19. juli 2012

En dag på landet

Idag har vi tilbragt dagen hos mine forældre, på deres nedlagte landbrug. Det er der jeg er vokset op og boet de første knap 20 år af mit liv, så der falder en bestemt ro over mig når jeg tilbringer min tid der. Og Klemens elsker at besøge sine bedsteforældre.

Deres lille ejendom er fra 1880 og ligger så tilpas lagt væk fra alt at der ikke kommer særlig mange biler selvom vejen dog er astfalteret. Den blev bygget som en firelænget gård og var en af de store på egnen. Nu er den lillebitte i forhold til alt omkring og den ene længe er væltet til fordel for en dejlig udsigt. Der er have, plæne, frugthave, køkkenhave og indhegning med geder. Samtidig har de også gæs, høns, og kaniner. Indenfor er der endnu flere dyr; undulater, parakitter, to hunde og en kat.


Vi kom derud ved middagstid, men det var slet ikke meningen vi skulle blive så længe. Min kæreste foreslog at vi kørte til det nærmeste supermarked og hentede noget til aftensmaden, hvilket resulterede i at jeg måtte bage burgerboller og panere kyllingefiletter. Det blev til de lækreste kyllingeburgere med  salat fra køkkenhaven og salsa.

Da Juliane skulle sove til middag, gik jeg en lille tur ned ad vejen med hende i barnevognen. Der var de smukkeste blomster i vejkanten, som jeg plukkede en lille buket af til min mor <3


Jeg var kommet i tanke om at vi havde et lille smølfehus at lege med som små, så jeg var en tur på pulterkammeret for at støve det op. Jeg fandt det, men smølfen havde mistet sin ketcher (husker jeg det som). Nu har vi fået det med hjem til låns.


Da vi kom hjem ved 21.30-tiden, lå der en blød pakke fra Mette i postkassen, jubii! (mere om den senere)


Beklager de dårlige billeder, de er taget med min mobil mens solen var ved at gå ned.

4. juli 2012

De første jordbær

For et par dage siden kunne vi plukke de første jordbær fra altankasserne på terrassen. Endnu en gang er der plantet i altankasse for at holde sneglene på afstand, men jeg tror de trænger til ny jord, for der er er ikke mange bær og planterne ser i det hele taget lidt triste ud. De blev plantet sidste år og dengang gav de nogle dejligt saftige røde bær.

Små men gode

Sådan så planterne ud sidste år

2. juli 2012

Søndagens aktiviteter

Igår tog Klemens og jeg i Fårup Sommerland med Bedstemor, Bedstefar, Moster, onkler, tanter og kusiner (13 ialt). Vi vågnede til regn i stride strømme, men heldigvis stoppede det lige før vi blev hentet. Far og lillesøster skulle nemlig bruge bilen så de kunne komme til jubilæum hos den anden Bedstefars kone. Hun har været dagplejemor i 25 år!
Vi startede i miniland, hvor der blev kørt safaritur, mariehøner, karrussel og racerbiler.
Racerbilerne var simpelthen et hit, og da Klemens og kusinen fandt dyt-hornet i lastbilen blev det endnu sjovere.
Jeg fik ikke taget billeder af alt det han prøvede da det meste kun var ifølge med voksen (=undertegnede). Onkel var dog behjælpelig med billeder til hest (kommer senere).
Og så var der desuden grill-bufet i Loen, nam-nam.
Lige før vi tog hjem fik Klemens kørekort fra trafikskolen på trods af mange buler og utallige motorstop.

En super hyggelig dag og det blev kun bedre af at få at vide at far og lillesøster havde hygget sig mindst ligeså meget.

De havde fået kæmpe frokostbord fra Slagteren Suensonsvej. Samme sted var lejet en soft-ice maskine som især Juliane syntes godt om. Og så havde de endda rester med hjem, så jeg kunne nyde smørebrød med lækkert pålæg til middag idag.

30. juni 2012

Frisk salat og æggemad

Idag har jeg plukket den første salat fra altankassen. Ja, det er lidt sent, men jeg havde faktisk helt opgivet at gro noget selv i år pga. snegle og vand i haven. Men en altankasse blev fri og så blev der lige strøet resterne af nogle gamle frø jeg havde liggende. Det blev til en dejlig lille blanding babyleafs.


Sammen med nogle skiver salami og et æg, blev det til en lækker æggemad...

Hvis man så bare selv havde et par høns, som kunne skrabe rundt i baghaven, havde det kun været endnu mere lækkert.