Som sagt lå der en dejlig blød pakke fra Mette i postkassen da vi kom hjem igår. Pakken indeholdt mit allerførste smølfestof!
Det var del af en byttehandel og det er simpelthen så fint at jeg slet ikke tør tænke på den dag det skal under saksen. Jeg har endnu ikke et projekt til det, men Mette laver nogle rigtig søde tæpper, hvor det indgår, så måske kunne det blive noget lignende. Ellers kunne det blive til knæ-patches eller mavelomme på en raglanbluse. Gode forslag modtages gerne!
Sammen med det store stykke fik jeg også pudestof til en cowboysmølf. Den regner jeg med at lave en stor kvatratisk pude med store blå tern til børnenes værelse af.
Viser opslag med etiketten ideer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ideer. Vis alle opslag
19. juli 2012
19. juni 2012
Design

Jeg har brugt de sidste dage på at lege lidt med layoutet på bloggen og bla. designe header. Derfor har bloggen haft flere forskellige udseender de sidste dage, så hvis du lige skulle tjekke hvem det nu var hende Mor Lykke er, kan det nok have skabt lidt forvirring.
For at gøre forvirringen komplet kaldte jeg mig faktisk frlykke, før jeg fik min egen blog.
"Hjælp jeg er ny blogger!" hos Mia har hjulpet en del, men der er stadig nogle ting, der driller. F.eks. skrifttypen som bliver ved med at skifte tilbage til standart!
Jeg føler at jeg nærmer mig...
Jeg er rimelig tilfreds med de lilla nuancer, men det skal finpudses. Og så er billedet af Klemens i headeren næsten et år gammelt, så det skal nok skiftes ud.
Derudover mangler der vel også et billede af mig selv :-)
Når jeg har fået lidt bedre styr på det hele, vil jeg også gerne have designet mig en underskrift, så det bliver mere personligt.
Klemens fik faktisk rigtig rigtig mange gaver + lidt ekstra, så billederne kommer på et senere tidspunkt.
14. juni 2012
Forberedelser
Imorgen fylder min store dreng Klemens 3 år.
Tirsdag var vi i Fætter BR efter gaver og igår gik jeg så igang med at bage. Det blev til en stor omgang fødselsdagsboller, chokoladekage og pølsebrød.
Børnehaven holder ikke 3-års fødselsdag, så Klemens bliver hjemme og får besøg af sin gamle dagplejemor i stedet. Chokoladekagen er lavet i muffinforme, så de små bedre kan styre det. Planen er at jeg skal have malet nogle smølfer på fondant som pynt. Til middag skal de have pølsebrød.
Der er nok at gå igang med,
- male fondant
- bage lagkagebunde
- flere boller
- rydde op
- gøre rent
- dække bord
så vi må se hvor meget jeg når.
Hermed også mit første blogindlæg.
Abonner på:
Opslag (Atom)
