Viser opslag med etiketten børnestof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børnestof. Vis alle opslag

22. juli 2012

Tversted marked og noget glemt...

Igår fik jeg slet ikke fortalt hvad jeg fik købt på markedet... Det var et meget lille marked i år, men i en af de første kræmmerboder fandt jeg en hel æske med håndmalet påskepynt.

Bezaubernder Osterschmuck. Liebevoll, handbearbeitet und handbemalt
Jeg husker æggene fra min barndom, hvor vi også havde nogle endnu mindre, men fuglene og harerne har jeg først opdaget i år. I påsken fandt jeg mine første fugle og æg i den lokale genbrug, men harerne købte jeg desværre ikke med hjem, da jeg ikke syntes de så ud til at være håndmalede.



Og så glemte jeg helt at vise noget min mor købte da vi var på dyrskue. I Husflids teltet var der mange skønne kreative ting (jeg havde lyst til at melde mig til alle kurser) og en bod med lidt kreasager i landbrugstema. Dvs. stof og knapper med traktorer og dyr. Min mor syntes bestemt at jeg skulle sy noget med traktorer til Klemens, så hun gav mig et lille stykke stof.

Dermed kan jeg ikke give materialemangel skylden for at det ikke skulle blive til noget.

4. juli 2012

Genbrugstur

Tirsdag tog jeg cyklen til Brønderslev. Kæresten manglede nogle småting til bilen som jeg skulle hente. Vejret var dejligt så jeg besluttede at cykle derind (på trods af meget dårlig kondi). De sparede buspenge kunne jeg så bruge i byens genbrugsbutikker. Smart, ikke?
Ole Lukøje junior sengesæt fra Baby Dan. Sengesættet er i fin stand, men motiverne er desværre kun på forsiden. Billederne snyder lidt, farverne er bedst på billedet hvor Ole Lukøje flyver med en paraply.
Pudebetræk i fine pastelfarver 
Nogle rester kantbånd i fine farver
Endnu et pudebetræk
... og to håndarbejdsblade med mønstre til børnetøj.
Alt sammen til 33,50 kr. og 15 km på cykel.

Jeg hyggede mig rigtigt, men pludselig var tiden gået og jeg måtte skynde mig hjem, for at hente børnene. Så jeg nåede kun 5 ud af 6 butikker og den sidste, var kun et hurtigt kig.

Jeg havde egentlig tænkt at sengesættet skulle klippes i, men Klemens spurgte straks om det skulle ned i hans seng. Nu får han i hvert fald lov at låne det indtil jeg finder på noget genialt at bruge det til. Det er jo lyseblåt, men jeg kunne måske godt bruge det til en sengerand i Julianes seng, hvis det nu blev kombineret med noget pigestof...